3 tips til motion i hverdagen

At blive mor er noget af det største, der kan overgå enhver kvinde. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at man lever i en boble derhjemme, når først den lille er kommet til verden. En boble hvor man måske ikke får rørt sig helt så meget, som man plejer. Og det er jo mere end forståeligt, når man lige har født, og ovenikøbet har hænderne fulde med den lille ny, der kræver en masse tid og overskud. Men frygt ikke – der er måder at komme ”tilbage” i form på, som ikke nødvendigvis kræver dyrt fitness medlemskab, hardcore løbetræning eller andet, der sluger den smule overskud, man har tilbage, når baby er puttet. Læs med her og bliv klar til at få lidt aktivitet tilbage i hverdagen igen.

 

1# Gå en god gåtur med baby

Babyer sover utrolig meget – og de falder nemmere i søvn, hvis de bliver ”lullet” lidt i søvn fx, når de bliver puttet til ro i en barnevogn. Barnevognen er i den forbindelse en kær ven, da du kan udnyttet luren til at få lidt motion ind på kontoen. Ovenikøbet motion der ikke behøves at være alt for krævende og hårdt for din krop, som også lige skal have mulighed for at komme tilbage til sig selv igen. Og husk for alt i verden at investere i et par gode vandresko kvinder! Så er du godt klædt på til at få noget frisk luft og rørt dig lidt, uden at få vabler eller ondt i bentøjet. Det er trods alt det sidste, man gider døje med som nybagt mor!

 

2# Aerobic under middagsluren

En anden rigtig god måde at få motion på, som ikke engang kræver at du forlader dit hjem, er aerobic eller andre svedige hjemmetræninger, som du kan lave i din stue, mens baby sover. Det eneste, du skal bruge, er en måtte, evt. nogle håndvægte eller andet tungt, som du kan løfte med din krop. Så er du klar til at få sved på panden og pulsen op. Det er super nemt, og der findes oceaner af gratis klip på youtube, hvor du kan blive ført både gratis og effektivt igennem en træning med dygtige trænere, der sørger for at motivere dig i mål.

 

3# Babysvømning

Et sidste godt råd til at komme ud og bevæge sig lidt er at tage dit barn med til babysvømning. Her får både du og dit barn mulighed for at bevæge sig lidt, mens I kommer tættere på hinanden. Den perfekte måde at få rørt sig lidt på, mens man samtidig nyder tiden med den lille. Og så er der også god mulighed for at møde andre nybagte mødre, så I sammen kan begynde at gå sammen, svømme sammen eller hvordan I nu ellers foretrækker at motionerer som nybagte mødre.

Blog