Alkoholabstinenser og hjælp til afrusning

Alkoholabstinenser kan være rigtig farlige og man kan i værste fald risikere at dø på grund af abstinenser fra alkohol. Derfor er det altid vigtigt at søge hjælp og rådgivning hvis man oplever abstinens tilstande, efter endt indtag af alkohol. Alkoholabstinenser vil typisk indtræde mellem 6 og 24 timer efter man sidst har indtaget alkohol. Ring altid efter akut hjælp, hvis din situation forværres.

De mest almindelige alkoholabstinenser vil typisk være:

 

Fysiske abstinenser:

  • Hjertebanken
  • Rystelser
  • Kvalme og opkast
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Hjertebanken

 

Psykiske abstinenser:

  • Uro / Indre uro
  • Angst
  • Tristhed / Depression
  • Irritation
  • Nervøsitet
  • Søvnproblemer / Søvnbesvær

 

Hvorfor får man alkoholabstinenser?

Alkohol består af et psykoaktivt stof, som man blandt andet også finder i f.eks. hash, samt sove- og nervemedicin og er et stimulerende, euforiserende og beroligende middel. Hvis man har drukket meget alkohol i mange år, eller i en længere periode, vil man risikere at vænne ens krop og hjerne til denne stimulans og disse psykoaktive stoffer. Når så man forsøger at holde op med at drikke, nedsætter man samtidig brugen af psykoaktive stoffer og det vil i sidste ende give alkoholabstinenser.

Dette resulterer ofte i at personen, som forsøger at stoppe, får det så ubehageligt at, personen begynde at drikke igen for at få det bedre. Sådan kan et alkoholmisbrug udvikle sig værre og værre gennem årene. Det er derfor vigtigt at få hjælp til alkoholbehandling hvis man oplever at få alkoholabstinenser.

Abstinensbehandling og afrusning

Mange vil grundet alkoholabstinenser, have behov for afrusning og efterfølgende alkoholbehandling. Dette bør man aldrig selv vurdere om hvor vidt der er behov for hjælp eller ej, da det kan være livsfarligt at få alkoholabstinenser uden medicinsk hjælp. Hvis man har behov for medicinsk afrusning, vil det ofte være i form af benzodiazepiner, hvor man stille og roligt trapper ud af dem igen. Det tager normal ca. 3 til 5 dage, før man er helt trappet ud og er abstinensfri. Det er meget vigtigt at man trapper ud forholdsvis hurtigt da benzodiazepiner er kraftig vanedannende og kan skabe en ny afhængighed ved indtagelse i for mange dage. Det er derfor igen vigtigt at understrege, at det altid skal ske i samarbejde med en praktiserende læge eller psykiater.

Alkoholbehandling vil forebygge og hjælpe

Det eneste rigtige man kan gøre, hvis man oplever abstinenser fra alkohol, er at søge hjælp i form af alkoholbehandling. Når man først får abstinenser, vil man som udgangspunkt også være afhængig af alkohol eller have et stort alkoholmisbrug, som kræver professionel hjælp. Få samtaler vil stort set aldrig være nok.

 

Blog