Stress rammer ofte kvinder i deres livskrise

Størstedelen af kvinder, der bliver ramt af stress befinder sig ofte i midt i deres liv. De har fået børn, de har fået karriere og de forsøger både at gå til sport og fitness samtidig med at de skal på café med veninderne.

Men det er her krisen ofte rammer. Det er her, man bliver ramt af stress. For mens man prøver at få det hele til at hænge sammen, glemmer man sig selv. Man fokuserer på at få børnene op om morgenen, smører madpakker, få dem i skole, hente dem, kører dem til sport, lave mad til dem og putte dem. Samtidig med at man også skal gå på arbejde, ordne vasketøj, gøre rent i huset og sideløbende have et fritidsliv, hvor man går til fitness, går ture med veninderne og tager på kroophold med manden.

Der er ikke noget at sige til, at man bliver stresset. Det er meget mere end kroppen kan klare og mange (både kvinder og mænd!) glemmer at mærke efter i kroppen, når det hele spidser til. Når man begynder at synes det hele virker uoverskueligt, når man får åndenød, når man mister appetitten eller når man får ondt i kroppen.

Her er det vigtigt at stoppe op og mærke sig selv. For hvordan har man det egentlig? Hvad ville der ske, hvis man bare tog en fridag i morgen og lod det hele være?

Det er jo faktisk det man gør, når man sygemelder sig fra arbejdet. Så lægger man sig ind i sengen og bliver der hele dagen men ungerne passer sig selv, manden laver mad og arbejdet kører videre uanset hvor uundværlig man ellers mener man er.

Så hvorfor tager vi ikke en fridag? Sådan en spontan én, hvor man kun er sig selv? Hvor man sender ungerne i skole om morgenen og så går sig en lang tur. Tager til havet og nyder vinden og bølgerne eller går en lang tur i skoven, som er smuk på alle årstider.

Om aftenen kan man tage ud til et foredrag om sociale medier for at blive inspireret til både sig selv og ens arbejde. Det er ikke arbejde, det er udvidelse af din horisont. Du bruger simpelthen tid på at lade batterierne op og gør noget godt for dig selv.

Hvis alle gjorde dét – bare en enkelt gang om måneden – så ville vil med garanti se et fald i sygemeldingerne, skilsmisser og generelle kriser.

Og så får man mere tid til at være i krisen, når den endelig rammer og træffe de rigtige beslutninger.

Pas på dig selv!

Blog